onsdag den 26. september 2012

Lækkert retro til salg....

Så er der ryddet lidt op og hat fundet tre lækre dynenetræk, der trænger til er nyt hjem :)

Det nederste har et lille hul på størrelse med en 2 krone ( se billede ), men er ellers fint, måler cirka 130 * 190 cm.
Det orange i midten har en lille bleget plet og en fejl i stoffet på størrelse med en 2 krone, måler cirka 135 * 180 cm
Det øverste er i fin stand og måler ca 125 * 185 cm

Nogen der lige står og mangler sådan nogen fine skøn - herligheder?

Det øverste koster 130 kr pp
Det mellemste koster 90 pp
Det nederste koster 70 pp

Eller tag alle 3 for 240 pp

Maria








mandag den 24. september 2012

3 måneder...

Ja, kalenderen siger idag d 24 september og der er dermed kun 3 måneder til juleaften, er det ikke bare skønt? Det synes jeg ihvertfald :)
I dagens anledning, har jeg åbnet min fine nye julebog " et strejf af fransk " fra jeanne d' arc living og drømt mig hen i julepynt og dekorationer. Jeg synes, at det gennemgående tema er natur og det er jeg slemt tilfreds med, for det passer lige ind herhjemme.
Har taget lidt billeder, så i kan smugkigge lidt :)

Sådan en fin gran, kunne jeg nu godt tænke mig til at erstatte mit juletræ. 

Der skal ikke så meget til, før man mærker julestemningen 

SKØNT!!! 


Det der bryggers...

Som vi ( læs: min far ) brugte weekenden på at sætte op i kælderen, det er faktisk ikke blevet så tosset endda! det er lavet af mine forældres gamle køkken, tilsat en ny bordplade og min fars håndværker-snilde og må nok sige, at jeg er rimelig tilpas med resultatet. Se bare her:

 
Der er ingen tvivl om, at det ikke er et nyt smart bryggers eller den landstil, som jeg selv ville have valgt. Men, når det er sagt, så er jeg yderst tilfreds og med nogle nye greb og lidt nips, så kan det kun blive endnu bedre.
Ovenover har jeg hængt et gammelt religiøst billede og et fint møbel, som længe har stået i kælderen og ventet på at få en plads på væggen. Nu er det kommet op og er VILD med det! Nu mangler jeg bare noget at putte i alle de rum...men hvad?
 

 
Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik taget et før billede, så i kunne se, hvorfor jeg er så tilfreds. For inden dette blev sat op, havde jeg et meget gammelt, ledløst og ormeædt bord med underbord til at stå der. Et bord, som jeg faktisk har været rigtig glad for, specielt fordi det havde en historie, elsker når ting har sjæl og historie. Bordet har været i huset, siden byggeåret, 1927, hvor der var mejeri i huset. Kælderen blev brugt til at lave og opbevare oste i og netop det bord, der nu ligger på lossepladsen, blev dengang brugt til at lagre ostene på. Den historik gjorde, at det var en anelse svært at smide ud, men heldigvis har jeg stadig den gamle disk, hvorfra ostene blev solgt og et andet lagringsbord og de par ting, de bliver altså i kælderen hvor de hører til.
Har i nogle ting, men en sjov / sød / rørende historie, så lad mig høre :)
 
Maria
 



søndag den 23. september 2012

Jeg vil SÅ gerne ´vinde....

Et af de fine tørklæder som Marlene, med bloggen Den Retro Husmoder laver. Så med krydsede fingre venter jeg med spænding på det bliver næste søndag :)

 
På januarudsalg købte jeg nemlig denne fine "else" vinterjakke fra Danefæ og synes den kunne mangle et fint tørklæde til at pifte den op :) Er super glad for den, den har super pasform, er lækker i kvaliteten og går til både hverdag og fest.

 
 
Fortdat god søndag aften
 
Maria
 
 
 

På sådan en særlig søndag....

Husker jeg tilbage på alle de dejlige loppemarkeder og bagagerumssalg jeg har været til over sommeren. Det er, for mig næsten det bedste ved årstiden. Før i tiden tog jeg selv rigtig meget ud og sælge på bagagerumssalg, men efter Emil bliver det ikke til så meget... Nu køber jeg bare!!!! ALT for meget!!!!
Derfor har dagen idag stået på oprydning i kælderen og opsætning af bryggers, så der er mere opbevaring.... Farligt når man har samlermani, men det bliver rigtig fint.
Håber i nyder den dejlige solrige søndag?
I får lige et par stemningsbølgers, fra den ene gang jeg har været i skalborg og sælge.

Maria

Mine bedsteforældre var med og kom med pøller :) 

Min biks 

Som i kan se, har jeg rigeligt at sælge af 


torsdag den 20. september 2012

Der er ikke længe til....

Det uundgåelige, der fantastiske og min absolutte favorit højtid... JULEN!!! Jeg elsker maden, pynten, stemningen og ikke mindst gaverne ;)
Vi nærmer os, med hastige skridt, der er kun godt 3 måneder til og mine tanker om pynt, dekoration og gaver kører allerede rundt.
Og når man er vild med jul, så er det jo bare fantastisk, at man har en mor, der forkæler med små gaver engang imellem, se lige hvad jeg har fået.

Jeanne d'Arc livings julebog " et strejf af fransk" 
Jeg har desværre ikke haft tid til at nærlæse den endnu, men har bladret den hurtigt igennem og jeg glæder mig til jeg får en ledig stund med bogen, sofaen og en kop varm kakao.


Er jeg den eneste, der allerede tænker på julen? 

Maria 

onsdag den 19. september 2012

Lange mørke aftener....

Giver anledning til hygge i sofaen og en smule kreativitet.
Jeg er fast læser hos Kirkesjov  og den anden dag fandt jeg Denne DIY til hvordan man hækler sit eget kort, som man ser flere gøre her i blogland. Jeg kan ikke hækle, men jeg er pokkers stædig, så bevæbnet med kirkesjovs diy og you tube til at forklare hvad blandt andet fastmasker er, gik jeg i krig! Og sørme om det ikke er lykkedes for mig.
Her er det nogle gamle påske kort jeg havde liggende der er blevet piftet op, er de ikke søde? Tror helt sikkert årets julekort skal have en lille hæklet kant :)


Tanker

Maria



tirsdag den 18. september 2012

Her har været så stille!!!!

Bum... Så skal jeg lige love for, der var stille her på bloggen! Vi har holdt ferie, nydt sommeren og er kommet i gang med hverdagen igen. Vi har været på camping i Thisted, i sommerhus i øster Hurup og blåvand og har nydt det i fulde drag. I får lige lidt billeder.

Campingtur til Thisted med mødregruppen, her hygger mødrene, mens de små bavianer sover

En tur i jesperhus blomsterpark blev det også til. Her fik Emil sin første ridetur. Jeg kan virkelig anbefale at besøge parken, det var en rigtig stor oplevelse.

Den fine lille campingvogn jeg havde været så heldig at låne :)