onsdag den 4. april 2012

Om at forlænge pæonens liv og små påske - overraskelser

Pæonen er og bliver sammen med bonderosen min absolutte favoritblomt. Derfor var jeg heller ikke sen til at nappe to bundter af dem, da de var foran mig i den helt rigtige farve hos den lokale grønthandler. Der er dog det ved pæoner, at de har det med hurtigt at "knække" sammen i stilken også selvom et par teskefulde kartoffelmel i vandet styrker dem lidt. Og idag var de næsten alle faldet sammen, men var dog stadig flotte i knoppen og jeg kunne bare ikke smide dem ud. Derfor endte de på bordet i en skål med vand og dermed kan jeg nyde synet af dem lidt endnu...




Derudover, er der herhjemme dømt påskeferie med masser af hygge, leg i haven og hyggelige påskefrokoster med familien. I morgen skal vi ud til mine forældre, til den årlige påskefrokost og i den anledning, syntes jeg en lille værtinde til min mor ville være på sin plads. Og hvad varmer mere, end en hjemmelavet gave? Er i hvertfald sikker på, at Emils æg til mormor gør glæde i morgen.


Og Emil gik til opgaven med stor koncentration, iver og glæde. Hvor er min lille dreng dog ved at være en stor og dygtig dreng.

God påske

Maria



Ingen kommentarer:

Send en kommentar