søndag den 2. december 2012

Den første weekend i december...

Har her i huset været travl, men hyggelig.

Lørdag morgen kørte vi til Den Gamle By i Aarhus, hvor vi mødtes med mine kolleger. Det var en skøn og hyggelig tur, hvor vi dykkede tilbage i tiden, hørte julesang i gaderne, spiste pølser i det fri og hyggede.
Jeg har ikke været i den gamle by siden jeg var barn, men det var, nøjagtig som jeg huskede det og er absolut et besøg værd.
Lørdag aften fejrede vi Tante Trine, der blev 25 og mens vi sad i varmen, dalede sneen ned udenfor, så da skulle hjem, var der dækket med sne. Det ser nu så flot ud.

Søndag stod den på Mødregruppe, der blev afsluttet med en tur ud i sneen. Vi mødre morede os over at alle underne havde travlt med at spise sne ( så længe de ved de skal undgå det gule, så går det nok )

Lige nu sidder jeg med tændte stearinglys i hele stuen og sneen daler igen ned udenfor, der findes ikke noget der er mere hyggeligt :)

Lidt stemningsbilleder fra weekenden:

 
 
 
 
Hav en skøn første dag på ugen :)
 
Maria
 
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar